Generel information

Undervisningssted og tidspunkter.
Undervisningen er fra kl. 8.30 til 14.30, mandag til torsdag og foregår hos FOKUS, Dannebrogsgade 43, 9000 Aalborg.

Hvis du er ledig, har du mulighed for at deltage 19 timer ugentligt (3 dage).

Der udleveres skema over forløbet, så det hele tiden er muligt, at se hvad der skal arbejdes med, de enkelte dage.

Hvornår kan man starte?
Der er semesterstart 2 gange årligt. Den første tirsdag i februar og medio august måned. Forløbene varer 20-21 uger. Det er dog muligt at starte individuelt, såfremt der er plads.

Hvem kan deltage?
Designskolen er for dig, som er bosat i Aalborg kommune, er fyldt 18 år, og ønsker at forberede / dygtiggøre dig til uddannelse indenfor mode og design. Du kan bruge forløbet som springbræt til uddannelse, og forberedelse til optagelsesprøve på uddannelsessteder.

Hvad koster det?
Der er en egenbetaling for deltagelse på 60,- kr. pr. uge, derudover kommer et beløb til materialeforbrug. Det gælder dog ikke for kontanthjælpsmodtagere, som får forløb bevilliget gennem Jobcenteret.

Designskolen som aktiveringsforløb.
Du kan søge Jobcenteret om bevilling af et Designskoleforløb som aktivering. Men vær opmærksom på, at du skal have et klart mål med forløbet, og en plan for, hvordan det bringer dig tættere på arbejdsmarkedet.

Du kan dog som ledig deltage 19 timer ugentligt (3 dage) med egenbetaling 60,- kr./uge, hvis du kan bruge forløbet som et springbræt til videre uddannelse/job.

Hvad kan du bruge et eller flere forløb til?
Et eller flere semestre på Designskolen kan bruges til at få grundlæggende viden omkring syning, tilskæring og design, og være et springbræt til videregående uddannelse indenfor branchen.

Alle der har søgt ind på videregående uddannelse efterfølgende er blevet optaget.

Det kan også være særdeles nyttigt og lærerigt, hvis du gerne vil sy og designe. Du lærer at arbejde fra ide til færdigt projekt.

Hvad kan du bruge et eller flere forløb til?
Et eller flere semestre på Designskolen kan bruges til at få grundlæggende viden omkring syning, tilskæring og design, og være et springbræt til videregående uddannelse indenfor branchen.
Det kan også være særdeles nyttigt og lærerigt, hvis du gerne vil sy og designe. Du lærer at arbejde fra ide til færdigt projekt.

Undervisningsform?
Der undervises fortrinsvis individuelt. Der gives fælles oplæg, og man arbejder efter vejledninger i eget tempo, med hjælp efter behov. Noget tilskæring foregår dog som fælles undervisning.

Ekskursioner og studieture.
Der arrangeres ekskursioner (1 dags ture) til udstillinger, virksomhedsbesøg, indkøbsture og lignede.
Der er desuden mulighed for at komme på studietur af varighed på 3-5 dage. Det kan være i Danmark, men der er også mulighed for en tur til Paris, London, Berlin eller andre modebyer.
Det fastlægges i starten af hvert forløb efter hvad deltagerne har lyst til, da der må påregnes egenbetaling hertil

Åbent hus
Vi holder åbent hus i slutningen af semesteret, så interesserede kan komme og se hvad der arbejdes med i forløbet. Dato bekendtgøres på forsiden.

Underviser
Den gennemgående underviser og kursusleder er Hanne Ebdrup. Hanne er uddannet håndarbejdslærer og har i mange år drevet Vesthimmerlands Tekstilskole. Desuden er Dorte Ørsnæs Jensen ansat som underviser (deltid). Dorte er uddannet modelkonstruktør, og har undervist i mange år indenfor syning og kreative fag.

"Error parsing XSLT file: sharedBoxes.xslt